Fiskerihavn
År 1937 – Året Bønnerup fik sin havn
Ved indvielsen af Bønnerup Havn i 1937 glædede fiskerne og byens øvrige borgere sig over resultatet af 20 års hårdt slid for at etablere en egentlig havn ved fiskerlejet. Mange af dem havde bidraget med et stort antal frivillige timer. De viste en enestående evne til at se og udnytte fiskeriets og havnens muligheder.
Gennem de næste 50 år var fiskerihavnen livsnerven ved Bønnerup Strand.
Bådene blev frem til slutningen af 90’erne stadig større, så fiskerihavnen måtte udvides flere gange – i 1951, 1964, 1975 og 1997. Den sidstnævnte udvidelse omfattede en forlængelse af molerne med 250 meter.
Løbende modernisering
Faciliteterne til landing og opbevaring af fisk er løbende blevet moderniseret. Havnen råder nu over isværk, køle-fryserum, kasse-udlevering og miljøplads til håndtering af farligt affald m.m. Mod tidligere tre fiskeopkøbere på havnen der i dag én.
Midt i 70’erne toppede antallet af hjemmehørende erhvervsaktive fiskekuttere med 55 stk. I dag er der 12, hvoraf enkelte dog ikke lander fisk kontinuerligt.
I perioder benytter fiskefartøjer fra andre danske og udenlandske havne Bønnerup Havn som basishavn.
Der er et tæt samarbejde mellem Fonden Bønnerup Havn og Bønnerup Havns Fiskeriforening omkring faciliteterne til landing og opbevaring af fisk mm.
Sådan foregår landing af fisk på Bønnerup Havn
Fiskeriforeningen stiller kølerum samt truck til rådighed for de fiskere, som vil lande deres fangst på Bønnerup Havn. Formanden for foreningen Lars Hotter Pedersen.
Har man brug for skelis bestilles dette på forhånd ved Havnefogeden. Der kan produceres 3 tons is i døgnet, så afhængigt af behov kan det være nødvendigt at bestille nogle dag i forvejen. Søndag er en populær dag, så der skal bestilles senest torsdag, så vi kan producere is nok til alle.
Yderligere oplysninger omkring Fiskeriforeningen kan fås ved Fiskeriforeningens forretningsfører Pernille Dohn på + 45 61 54 68 58