Faciliteter
På Bønnerup Havn er der plads til alle, der holder af livet ved vandet.
Børnene kan gå på krabbejagt i havnebassinet, de unge mødes omkring grillpladserne, og voksne kan nyde de smukke naturoplevelser på stranden og i det åbne landskab. Bedsteforældre finder ro på havnen, hvor tempoet er tilpasset alle, og dem med lyst til frisk fisk og en hyggelig shoppingtur kan gå på opdagelse i havnens restauranter og butikker.
Uanset om du kommer med autocamper, lyst til vandaktiviteter eller bare søger en pause fra hverdagen, byder Bønnerup Havn på oplevelser, fællesskab og afslapning – lige midt i naturen.
Oplevelser på havnen
Bønnerup Lystbådehavn er meget mere end en lystbådehavn. Her er arbejdsplads for fiskere og erhverv, mødested for fritidssejlere – og udgangspunkt for oplevelser ved hav og strand.
Ofte sluttes dagen af med “verdens” – eller i hvert fald Bønnerups største – isvaffel
Efter en dag fuld af strandliv, fiskeri, vandaktiviteter eller afslapning i havnen er der intet bedre end en kæmpe is i solen.
Vidste du at kysten her i Norddjurs har to af Danmarks bedste ishuse? Havnegrillen Bønnerup byder på is i alle størrelser og smagsvarianter, men mange går selvfølgelig efter den største vaffel, de kan bære. En sød og uundgåelig afslutning på en dejlig dag ved Bønnerup Havn!
Følg med i seneste nyt
Vil du vide, hvad der sker på havnen i øjeblikket, kan du kigge igennem vores nyheder her på hjemmesiden eller følge med på vores Facebook konto.