Gå til hovedindhold

Nytårshilsen fra fondsbestyrelsen

Fondsbestyrelsen har udgivet en nytårshilsen med beretninger fra året der gik og nyt i vente for 2024.

Sæt bl.a. kryds i kalenderen til årets dialogmøde den 16. marts 2024.

Følg med i udviklingen på Bønnerup Havn og læs hele nyhedsbrevet fra fondsbestyrelsen her.

Ledige erhvervslokaler med fantastisk beliggenhed

Fremtidens erhvervsliv

  • Havnemiljø
  • Fællesskab
  • Beliggenhed
  • Turistmagnet
  • Vækst

Vi har ledige m2 i samme bygning som Café Kajkanten.

Attraktivt og fleksibelt erhvervslejemål på Bønnerup Havn

Der er mange grunde til at ønske sig et erhvervslejemål på Bønnerup Havn. Flyt ind på helt ekstraordinære vilkår! Vi har lige nu attraktive lejemål og mulighed for at lave fleksible rammer.

Skal det være ultra-fleksibelt?

  • Vi laver nærmere aftaler om etablering.
  • Mulighed for opsigelsesperiode på op til 10 år alt afhængig af din investering i lejemålet. Ved realkreditbelåning kan, ved behov herfor, opnås endnu længere opsigelsesperiode fra udlejer.
  • Mulighed for at byde ind på et lejemål af 100 m² (30.000 i årlig leje) eller 200 m² (60.000 i årlig leje).
  • Mulighed for etablering af overetage med panoramaudsigt.

Myndighedsgodkendelse

Vi er godt i gang med at søge myndighedsgodkendelse i midterbygningen ved siden af Café Kajkanten til stadepladser, og du kan spare mange penge ved at være en del af denne godkendelsesprocedure.

Ring for besigtigelse

Giv dit bud på hvad din forretning skal indeholde, som du tænker mangler ind i havnemiljøet for en endnu mere attraktiv, mangfoldig og levende havn.

Du kan maile til driftsansvarlig Lars Mohr Christensen på driftsansvarlig@boennerup-lbh.dk

Ved ønske om besigtigelse ring 2329 0760.

Rigt foreningsliv

Der var masser af gode drøftelser, gode råd og megen vilje til at hjælpe på vores havn. Det var konklusionen efter møde med foreninger på Bønnerup Havn og fondsbestyrelsen. Vi er heldige med et rigt foreningsliv, der i høj grad understøtter og altid er klar.

* Havnefesten, Bådelauget, vinterbaderne, jagt- og fiskeri, Det Maritime Hus *

Tak for en god dag – sammen har vi sat krydset i kalenderen til en gentagelse.

Fra bestyrelsen

Dialogmøde med Norddjurs Kommune

Bestyrelsen for Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn har i denne uge haft besøg af borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Bjerregaard og fællesforvaltningsdirektør Kim Bruun Nielsen.

På mødet blev drøftet spændende potentialer for fremtiden relateret til oplevelsesøkonomi. Parterne havde flere emner på agendaen, blandt andet de aktuelle udfordringer med sikring af Bønnerup Havns indtægtsgrundlag. Deltagerne drøftede sammenhængen imellem havn og kommune og de hårfine balancer ind i at begge parter samlet set står med det største økonomiske råderum.

Særligt udbuddet af busgaragen blev vendt med baggrund i stor bekymring for Bønnerup Havn, da busgaragen udgør et stort indtægtspotentiale på den lange bane. Bestyrelsen oplevede stor lydhørhed, og der blev lavet gode aftaler om det fremtidige sammenspil.

Bestyrelsen takkede for et konstruktivt og positivt møde med plads til fokus på både den lange historik om et tæt samarbejde mellem Bønnerup Havn og Norddjurs Kommune, og det fælles fremtidige samarbejde.

Nye projekter på Bønnerup Havn

Endnu bedre “Plads til alle” og bæredygtig udvikling af Bønnerup Havn

Vi har en fantastisk havn i Bønnerup. En havn, der siden opførelsen i 1937 har været et yndet samlingssted for fiskere, fastboende, lystsejlere, lystfiskere, camping- og sommerhusgæster samt øvrige turister. Havnen er et kæmpe aktiv, der hvert år besøges af mange tusinde mennesker og Havnen rummer i dag flere spisesteder, butikker og erhverv.

For at havnen fortsat skal være attraktiv, har vi de sidste par måneder arbejdet med et par spændende projekter, der begge er med til at udvikle og fremtidssikre Bønnerup Havn.

Plads til alle – Renovering af eksisterende og indkøb af nye bordbænkesæt på Bønnerup Havn

Der har længe været et ønske om at højne standarden og det umiddelbare indtryk af havnen for havnens mange besøgende ved dels at renovere eksisterende bænke, dels skrotte de ringeste af de gamle og dels indkøbe nye. De nye bænke skal være en langsigtet investering i vedligeholdelsesfrie, robuste og vejrbestandige materialer, der kan holde i mange år.

En enig bestyrelse i Bønnerup Havnefest har ønsket at indskyde godt 75.000 kr. i projektet. Et beløb som tages fra det overskud Havnefesten indbragte ved jubilæumsfesten i 2022. Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn ønsker at bidrage med 32.500 kr.

Derudover er der fra mange af havnens frivillige ytret ønske om at hjælpe, dels med renovering af eksisterende bænke, dels samling og montering af nye. Vi har ansøgt LAG Djursland om midler, og vi kan med stor taknemmelighed her afsløre, at LAG Djursland har valgt at støtte projektet med hele 122.100 kr. – Samlet set kan vi lave nyt miljø på havnearealerne til de mange besøgende for 229.600 kr.

Et meget spændende projekt, som vi glæder os til at følge hele vejen. Havnens utrættelige hjælpere har tilbudt, at de her i vinter vil renovere de gamle bænke, hvor det giver mening og samle og opsætte de nye. Et frivilligt stykke arbejde, der gør, at midlerne rækker endnu længere til glæde for os alle på havnen. De nye bænke forventes at stå klar i foråret 2024.

Vi skylder en stor tak til Bønnerup Havnefests mange frivillige, hvis arbejde har generet overskuddet, LAG Djursland og havnens frivillige hjælpere. Det bliver så flot med de nye borde-bænke, og det vil give hele havnen et kæmpe løft til glæde for de mange brugere af Bønnerup Havn.

Solcelleanlæg Bønnerup Havn

LAG Djursland har ligeledes valgt at støtte vores indkøb af et solcelleanlæg, der kan understøtte driften af havnens isanlæg. Vi ser meget frem til denne grønne investering, der giver mulighed for en mere bæredygtig drift af isværket, som er en nødvendighed for både havnens fiskeforretning og fiskeriet på Bønnerup Havn.

Alt i alt to meget spændende projekter, der på hver deres måde bidrager positivt til udviklingen af Bønnerup Havn.